Steffen Lanfersiek: Det var vores højeste prioritet at optimere ABV-styringernes funktion, fleksibilitet og rentabilitet med ACB. I et tæt samarbejde med vores erfarne teknikeksperter har vi i flere måneder arbejdet intensivt med udviklingen og stillet os selv spændende udfordringer med at løfte kommunikationen mellem motorer og centraler op på et helt nyt niveau. Status quo på markedet var, at de fleste udbydere tilbød systemer, der kun gav mulighed for at kommunikere via udgangsspændingens poling i én retning og dvs. fra centralen i retning af motor. Men nu ville vi også lade motorerne kunne tale med centralen. De skulle kunne give centralen tilbagemelding – og det uden ekstra kabelføringer!

Der skulle skabes en teknologi, der på den ene side reducerede designet på centraler, ingen bygningsoperatører er glade for en stor styretavle, og som på den anden side er endnu mere effektiv. ACB skulle være kompatibel med den traditionelle polvendingsstandard, kombineret med D+H motorer og centraler, men tilbyde væsentlige funktionelle fordele.

Christian Kluge: Med den digitale, komplet modulopbyggede ABV-central CPS-M indførte vi ACB-teknologien i 2016. Sammenlignet med indstikscentralteknologien optager CPS-M mindre end halvdelen af pladsen. For det første på grund af at hvert modul råder over to i stedet for kun én gruppetilslutning og designet af modulet er væsentligt mere kompakt end indstikkene. For det andet også på grund af at motorerne kun blev forbundet med centralen ved hjælp af Advanced Communication Bus via en gruppetilslutning og en ledning. Med den traditionelle teknologi skulle der for hvert enkelt vindue, der skulle aktiveres separat, lægges endnu et kabel og anvendes et ekstra gruppeindstik. Den reducerede ledningsføring og besparelsen af moduler har en stor omkostningsfordel for vores kunder.

På motorsiden råder kædemotoren CDC-ACB og tandstangsmotoren ZA-ACB over den nye teknologi, og yderligere motormodeller fra D+H er i øjeblikket ved at blive implementeret. Med den forbedrede kommunikation modtager vinduesmotorerne ikke længere kun instruktioner fra centralen, men sender også informationer tilbage til CPS-M om deres tilstande, tilslutninger og positioner. Derudover kan den enkelte motor nu køres til en individuel position. Den såkaldte bidirektionelle kommunikation giver ikke bare brugeren mulighed for flere funktioner, men gør også vedligeholdelsesarbejdet lettere for vedkommende, da det er væsentligt lettere at udlæse motorerne. De kan uden problemer programmeres via ACB fra styringen. Hidtil skulle dette foregå direkte på vinduesmotoren med den traditionelle teknik. Dette var ofte kompliceret, da motorerne er monteret i bygningsområder, der kun er svært tilgængelige.

Steffen Lanfersiek: På markedet findes der tilsvarende teknologier, hvor motorer aktiveres via en bus fra centralen. De ser meget forskellige ud fra producent til producent. En ting er dog så vidt jeg ved den samme: Synkroniseringen af motorerne og kommunikationen til centralen foretages via den samme bus. Vi har bevidst besluttet os for at separere disse ting fra hinanden ved udviklingen af ACB. Det giver ikke kun sikkerhedsmæssige fordele, men også mulighed for at vi kan aktivere flere synkrongrupper på en ACB-streng individuelt. Det kan så vidt jeg ved ingen anden udbyder. De traditionelle løsninger her er, at der enten kun kan aktiveres en synkrongruppe til en gruppetilslutning, eller at der skal lægges et separat buskabel, og at hver synkrongruppe skal have en ekstra buskobling. Hos os findes denne buskobling allerede i motorerne. I forbindelse med ABV kan der således på en sikker måde aktiveres 20 enkeltmotorer via en ACB-streng og for den naturlige ventilation helt op til 32.

Vi er også de eneste, der med ACB satser på en åben protokol-standard. Derved opstår der et helt andet anvendelsesområde. Vores motorer kan f.eks. aktiveres individuelt direkte af en bygningsautomatisation og med præcis position.

Christian Kluge: Generelt betegner men inden for informationsteknik en bus som et system til dataoverførsel mellem flere netværksdeltagere via en fælles transmissionsvej. Den vigtigste deltager i et ABV- og ventilationsnetværk er for det meste bygningsstyringsteknik (CTS), vinduesmotorer og centraler. Som transmissionsveje anvendes protokoller til at opfylde kravene til en systemintern, sikker og stabil kommunikation. I tilfælde af Advanced Communication Bus baseres den på den standardiserede Modbus RTU protokol. Hvorfor standardiseret? I tidens løb har forskellige producenter udviklet en lang række transmissionssystemer, der internationalt men kun enkeltvis hører til anerkendte standarder. En af de protokoller, hvor det er lykkedes, og som derfor regnes for at være en uundværlig komponent inden for den industrielle kommunikation, er Modbus RTU. Vi har offentliggjort vores instruktionssæt i ACB-manualen, så enhver der arbejder med bygningsautomatisation og bygningsplanlægning også kan aktivere motorerne direkte.

Nu over til opbygningen af ACB: Vi skal bruge et kabel med fire ledere for at tilslutte ACB-motorer. To af disse regulerer forsyningen og andre to kommunikationen. Som altid kan alle motorer dermed forbindes med hinanden i serie. Endnu en fordel ved ACB skal fremhæves. Dermed gennemføres der nemlig ikke længere en enkel ledningsovervågning, men derimod kontrolleres hver enkel motor eller hver enkel motorgruppe direkte. Dermed øges sikkerheden yderligere. Så nu advares der f.eks. også om en fejl, hvis en motor ikke kan åbne et vindue pga. mekaniske problemer og der registreres en overbelastning.

Steffen Lanfersiek: Tandstangsmotoren fra D+H var og er en absolut ekspert på tagområdet. Udstyret med sine robuste tandstænger har den en høj trykstabilitet, så den kan åbne selv tunge lemme, ovenlyskupler og vinduer uden problemer. Det har naturligvis heller ikke ændret sig, fordi vi nu har udstyret den med ACB. Den er nu ikke længere kun kraftig, men tilmed også intelligent.

Med den specialudviklede LA-ACB til lamelvinduer, en af de mange varianter af tandstangsmotoren, kommer fordelene rigtigt til udtryk. Særligt styringen med millimeternøjagtig præcision spiller her en væsentlig rolle. Skal lamellerne kun åbne en lille spalte på 12,9 procent om sommeren? Eller hellere 80 procent for en kraftig stødventilation? For at kunne realisere denne styring med en så præcis position skulle man bruge en række yderligere indstik og centraler med den traditionelle tandstangsmotor. I dag har man kun behov for et system, der består af CPS-M og de ACB-kompatible motorer. Dette samt muligheden for at kunne forbinde motorgrupper via kun en tilslutning og med en ledning, giver først og fremmest store omkostningsfordele for kunden inden for tagområdet. Desuden glider monteringen også markant lettere.

Fordelen ved funktionen, hvor man også kan aktivere motorerne enkeltvist i en gruppe, fremgår tydeligt ved et andet eksempel. F.eks. kan man forestille sig flere kontorer langs en facade, hvis vinduer eksempelvis åbnes i ABV-tilfælde, men skal aktiveres individuelt til ventilationsformål. Til dette formål skulle man tidligere bruge en gruppetilslutning pr. kontor til centralen og dertilhørende separate ledninger. Takket være ACB og den såkaldte virtuelle gruppedannelse er dette komplicerede scenarie fortid. Der skal kun bruges en gruppetilslutning og en ledning til alle kontorer.