Akustik og arkitektur
Sådan lyder fremtiden
Lyde findes konstant og overalt i vores omgivelser: vores trin, der knirker i sneen, fuglekvidder, regn, hvert lille vindpust eller vores eget hjerteslag. Hele verden består af akustiske lyde. Og de påvirker det samlede register af menneskelige følelser. Disse naturlige lyde har dermed en gevaldig indflydelse på mennesker.
Også kunstige lyde har vi svært ved at slippe for. Tænk blot på vækkeuret om morgenen, mobiltelefonens ringetone, fjernsynet eller trafiklyde. Det bliver først rigtigt spændende, hvis det handler om, hvilke budskaber kunstige lydkilder udsender: Lyder det f.eks. sporty eller behageligt, når bildøren lukkes i? Og hvordan skal en smørkiks knase i munden, for at fremhæve den lækre smag?
Det er grund nok for os til at beskæftige sig med de mange emner inden for akustik i arkitekturen. Kast et blik ind i fremtiden sammen med os. Hør mere om de moderne tekniske løsninger, og hvordan løsninger fra D+H sætter helt nye standarder.
Ekspertise
Vinduer ind i fremtiden
Om akustisk ventilationsstyring. En gæsteartikel af prof. dr. Leistner, institutleder hos Fraunhofer-Institut für Bauphysik IPB.

Hvis man vil bygge moderne i dag, kommer man ikke uden om automatiseret teknik. I smart buildings styres alt, hvad der er muligt, allerede automatisk, for at øge sikkerheden, effektiviteten og komforten for beboerne. Vinduer, der åbnes automatisk ved dårlig luft, er et godt eksempel på dette.
Nu er vinduer jo ikke kun beregnet til at slippe luft og lys ind i en bygning, men skal også holde larmen ude. Og lige netop lyddæmpning gøres der stadig for lidt ud af i den moderne arkitektur. Fordi den hverken sparer energi, eller skaber mere sikkerhed. Men vi kan dog ikke fortsætte med at negligere den.
Larm er en af de største stressfaktorer for vores krop. Ikke kun den bogstaveligt talt øredøvende larm, der er fysisk skadelig, men også det permanente støjniveau, der angriber vores psyke. Den fratager os evnen til at restituere, koncentrere os og til at yde vores bedste. Tilstrækkelig tilførsel af frisk luft og et behageligt lydniveau i baggrunden er derfor i lige så høj grad vigtigt for vores miljø og livskvalitet.
Problematikken ligger dog i teknikken. Hvad nu, hvis vinduet åbner sig automatisk for at udlufte, men der i samme øjeblik lyder en kraftig motorlarm? Hvis det forbikørende tog udenfor opfattes som mere ubehageligt end den indelukkede atmosfære indenfor? I værste fald lukkes vinduet igen manuelt og automatikken frakobles.
Læs mere
For at forhindre dette skal den automatiserede teknik være endnu mere intelligent.
I den forbindelse gælder det om at få lyddæmpning og vinduesventilation til at harmonere – vha. en automatik, der både tager hensyn til de forskellige udvendige, midlertidige lyde og derefter afgør, om der skal åbnes eller lukkes. Dette kan opnås ved at kombinere motorik, støjsensorer, trafik- eller larminformationer og en intelligent styring. Vigtigt: Mennesket har stadig det sidste ord og kan selv bestemme over den samlede automation.
For at kunne skabe en overbevisende løsning skal der imidlertid findes overvisende svar på en række konceptmæssige, tekniske, akustiske og psykologiske spørgsmål. Hvilke former for larm handler det egentligt om? Hvordan kan larmen registreres og integreres i styringen? Og hvordan reagerer brugerne på det samlede system?
På baggrund af svarene kan man nu udvikle prototyper. Til dette formål har videnskaben imidlertid også behov for en innovativ og fremsynet virksomhed. Know-how fra D+H med hensyn til intelligente ventilationssystemer har været til uundværlig nytte her. Her er et eksempel: Hvad nytter det, hvis det støjer mere end den egentlige larm, når man lukker et vindue? I vores forsøg har vi derfor integreret kædemotoren CDC-0252 fra D+H. Ved at koble huset fra konsollen opnåede man en markant støjreduktion i motoren.
I dag er kvalitetsvinduer med lyddæmpning for længst standard i store hoteller og erhvervsbyggerier. For at mennesker ikke skal undvære den ønskede naturlige friske luft, kan de snart få glæde af lyddæmpning og vindueslukning i én løsning.

Reportage
Frankfurts vartegn opfinder sig selv på ny
Højhuset Henninger Turm har siden 1960 været Frankfurts ansigt. Om det skyldes det markante tønde i toppen eller det berømte cykelløb: Henninger Turm har altid været en del af kulturen i Frankfurt. Med nybygningen af Henninger Turm får byen nu et følelsesladet monument og et vigtig element i dens urbane karakter tilbage. Det omfatter bl.a.: Tidssvarende ventilationsløsninger fra D+H.
Frankfurts vartegn på ny: Henninger Turm. I foråret 2017 blev der i stedet for den tidligere kornsilo fra Henninger bryggeriet indviet et af de højeste højhuse i Tyskland på 140 meter. Og et af dem med mest komfort. Et ventilationssystem, der er gennemgående i hele bygningen, sørger for, at mere end 200 boliger får en målrettet og behovsorienteret udskiftning af varm, gammel indendørsluft med sund luft udefra. Det forbedrer ikke blot rummenes indeklima, men sørger også for en enestående behagelig atmosfære. Naturligvis også i de fire lejligheder med 360°-graders udsigt i fadet.
De urbane omgivelser som udfordring
Men længe inden monteringen deltog teams fra D+H i projektplanlægningen. Den store udfordring: En komplet ventilationsramme skal lukkes automatisk kl. 22 og ved kraftig vind som følge af et byplanmæssigt påbud.
Det anerkendte arkitektbureau MEIXNER SCHLÜTER WENDT fra Frankfurt kontaktede D+H. Og som om dette ikke var vanskeligt nok, så opstod der endnu et problem. For hvad sker der egentlig, hvis der lige netop på dette tidspunkt befinder sig en hånd i vinduesåbningen, når ventilationsrammen lukker kl. 22.00? Det var her prof. Karlotto Schott kom ind i billedet. Eksperten i facadeteknik rådgiver med sit eget institut bygherrer og arkitekter inden for konstruktionsmæssige byggefysiske og økonomiske spørgsmål. Det gjorde han også ved byggeprojektet Henninger Turm.

Sveddryppende arbejde i Frankfurts tønde
Her havde prof. Schott anbefalet lyddæmpende vinduer. De åbnes i parallelposition og leder luften – og dermed også lyden – ind i rummets indre som gennem en labyrint. Dermed dæmpes lyden til maks. 35 dB, samtidig med at den friske luft strømmer jævnt og langsomt ind.
En varme- og tilstedeværelsessensor ville vel kunne måle, om der var noget i vejen eller ej. Men prof. Schott kunne ikke lade være med at tænke på sit barnebarn. Han vidste, at hun godt kunne lide at stikke sine hænder ind i revner og åbninger. Derfor ville han være på den sikre side – og udelukke alle fejlkilder. Hvad ville der ske, hvis temperaturen i rummet var nøjagtig lige så høj som et menneskes kropstemperatur? Ville den alligevel kunne registrere, at vinduet ikke må lukkes i?
Sensorens funktion måtte altså testes med henblik på dette. Og det betød et meget krævende arbejde for alle involverede. I forbindelse med forsøget opvarmende man et rum i tønden til 36 °C. Og mens der kun var 5 °C udenfor, forvandlede forsøgsmodellen sig til et sandt saunalandskab. Nu kom så turen til arkitekter, bygningsplanlæggere, TÜV-sagkyndige, D+H-medarbejdere og naturligvis prof. Schott: Ind i den varme stue med jer! Og fordi TÜV-sagkyndige også befandt sig på stedet, blev de også taget direkte med i planlægningen af forsøget. Da forsøget var færdigt, var alle trætte, men var blevet klogere af det. Sensoren holder, hvad den lover.
Innovation
Uhørt stille: den nye D+H kædemotor CDC
De nye D+H kædemotorer fra serien CDC arbejder i undercover-drift.
De er så smalle og kompakte, at de passer til enhver vinduesprofil – og så stille, at man næsten ikke kan høre dem. Alligevel mestrer de selv de tungeste rammer så let som ingenting. At motoren er så uhørt stille, skyldes en idé, der er lige så enkel som den er effektiv. Den grundlæggende tanke: Når metal rammer metal, så larmer det. Det samme gør sig gældende for motorer. Hvis man tænker over, at menneskets hørelse allerede opfatter en forskel på 10 db som dobbelt så høj, så er det klart, at selv små forbedringer lyder enestående. Derfor har D+H koblet motormekanikken og konsollerne fra – og dermed sænket lydemissionen med faktor 5. Resultatet: Med den nye CDC-0252 har D+H skabt den mest støjsvage revolution inden for motorteknikken. Den ekstra frakobling af begge konsoller sænker markant de fundamentale kræfter i hele frekvensområdet.