Fremtid

Profeti med garanti

En udflugt til det sikre.

Michio Kaku er en berømt fysiker, fremtidsforsker – og optimist. Han er slet ikke bekymret for vores fremtid. For han har undersøgt det, som blev forudsagt for 50, 70 og 100 år siden, og hvad der rent faktisk er sket. Han er nået frem til følgende erkendelse: Forskerne gjorde det helt rigtige, når de byggede videre på allerede indførte og afprøvede teknikker og tilpassede dem efter fremtiden.

Vores fremtid bliver derfor endnu mere lykkelig, jo bedre vi bliver til at føre de rigtige skridt konsekvent videre. Da dette er helt i trit med D+Hs filosofi, retter også vi blikket fremad fuld af optimisme. Og hvilke visioner har arkitekter og videnskabsmænd? Deres forestillinger om vores fremtidige liv sammen er spændende, fascinerende og forbløffende med andre ord: yderst læsværdige.

Arkitektur

Hvad kan vi bygge på?

Hvad fremtidige byggeprojekter kan tilbyde og hvad skal de kunne præstere.

Funktion går forud for skønhed
Arkitektur med sidste salgsdato

Den østrigske arkitekt Adolf Loos beskrev arkitekturens samfundsmæssige funktion allerede i 1901 på følgende måde: "Alle skal kunne lide huset. Til forskel fra kunstværket , som ingen behøver kunne lide. Kunstværket er kunstnerens privatsag. Men det er huset ikke. "Denne pragmatiske tilgang gik som en rød tråd gennem det 20. århundrede. For her skulle måden at bygge på tage højde for den tiltagende urbanisering. Stålskeletbyggeriet og den elektriske elevator lod husene vokse så meget i højden, at de næsten skrabede mod himlen. Det tekniske fremskridt samt nye byggematerialer som stål, beton, glas, aluminium og kunststof prægede fortsat måden at bygge på.

Den arkitektonisk moderne og nye sagligheds forskellige stilarter eller rationalisme er bevis på, at funktionen havde højere prioritet end æstetikken. Huset havde fra da af først og fremmest et mål - at fungere for alle. Mellem 50'erne og 70'erne i det 20. århundrede blev den radikalformelle tendens til sidst sat på spidsen med en arkitektonisk stilart, hvis navn allerede siger det hele: brutalismen.

I dag er klodsede brugsbygninger af til dels miljøfarlige materialer ikke længere en byplanmæssig mulighed. Jordens stadigt forværrede tilstand har gjort det nødvendigt med et paradigmeskift. Boliger bliver i mindre og mindre grad en privatsag. Nye visioner om det fremtidige liv sammen er påkrævet. Funktionalitet og rationalitet spiller også en rolle i det 21. århundrede, men under lidt andre forudsætninger. Arkitekturen tager i dag ikke kun hensyn til menneskets behov, men også naturens.

Fremtidens arkitektur satser på bæredygtighed. To ambitiøse projekter i Beijing og Moskva illustrerer denne udvikling. I den kinesiske metropol planlægger de britiske arkitekter Orproject nu en gigantisk, overdækket have, der kan tilbyde de smogplagede mennesker et åndehul. I den russiske hovedstad vil det New York-baserede firma, Diller Scofidio + Renfro, sågar kombinere forskellige vegetationsformer og klimazoner under navnet "Wild Urbanism". Begge projekter leder således i høj grad tankerne hen på D+Hs filosofi: Building Atmosphere.

Fremtidens byggeprojekter kan ikke længere tillade sig at nedprioritere naturen, men skal inkludere naturen. Derfor forsker videnskaben i byggematerialer fremstillet af vegetabilske grundstoffer. Der fremstilles allerede biokunststoffer af fornyelige råstoffer i stedet for af mineralsk olie. Disse bestandige polymerer kan med fordel forarbejdes i kombination med 3-D-print og er biologisk nedbrydelige samt kan genanvendes. Også udviklingen af den amerikanske virksomhed Ecovative lyder revolutionerende. Deres bygge- og designmateriale er baseret på svampe. Den skumagtige substans udvindes af affald fra landbruget som f.eks. majsstrå.

Arkitekterne "The Living" fra New York er i øjeblikket i gang med et projekt, hvor et tårn skal fremstilles komplet af svampeskum og kompost. Til gengæld kan arkitekterne dlandstudio fra New York forestille sig haver bestående af mos- og svampearter. Disse svampehaver skal opsuge snavs fra miljøet uden brug af kemi. Første forsøg er allerede foretaget i New Yorks Gowanus-kanal. Svampe, alger og andre naturlige byggematerialer er ikke blot et signal i retning af masseproduktion – men også en tendens til biologisk nedbrydelige bygninger. En ualmindelig dumdristig tanke: Bygningsværker med en tidsfrist.

Ikke desto mindre: Højhuse er kommet for at blive i den nærmeste fremtid. De er det mest effektive middel til at bekæmpe pladsmanglen i byerne. Men hvis man skal bygge højt, så i det mindste af biomateriale. Det var nok det, som den danske arkitekt C. F. Møller og den svenske arkitekt Dinnell Johansson tænkte. De vil i 2023 bygge et 34-etagers højhus i Stockholms midtby, der er bygget komplet af træ. Brandsikring bør helt sikkert også spille en rolle her. Og muligvis tyr de til D+H teknologier.

D+Hs produktmanager arbejder dagligt med løsninger, der ruster byggelederne til fremtiden. Her er der først og fremmest fokus på digitale og modulære systemer. En intelligent teknik, der tænker selv, når det f.eks. handler om tilførsel af frisk luft samt larm- eller solafskærmning. Netop i højhuse er det et varmt emne. Her er det et vigtigt plus, at løsningerne integreres diskret i bygningerne. Og den nye CDC-0252 fra D+H

Funktion går forud for skønhed

Den østrigske arkitekt Adolf Loos beskrev arkitekturens samfundsmæssige funktion allerede i 1901 på følgende måde: "Alle skal kunne lide huset. Til forskel fra kunstværket , som ingen behøver kunne lide. Kunstværket er kunstnerens privatsag. Men det er huset ikke. "Denne pragmatiske tilgang gik som en rød tråd gennem det 20. århundrede. For her skulle måden at bygge på tage højde for den tiltagende urbanisering. Stålskeletbyggeriet og den elektriske elevator lod husene vokse så meget i højden, at de næsten skrabede mod himlen. Det tekniske fremskridt samt nye byggematerialer som stål, beton, glas, aluminium og kunststof prægede fortsat måden at bygge på.

Den arkitektonisk moderne og nye sagligheds forskellige stilarter eller rationalisme er bevis på, at funktionen havde højere prioritet end æstetikken. Huset havde fra da af først og fremmest et mål - at fungere for alle. Mellem 50'erne og 70'erne i det 20. århundrede blev den radikalformelle tendens til sidst sat på spidsen med en arkitektonisk stilart, hvis navn allerede siger det hele: brutalismen.

I dag er klodsede brugsbygninger af til dels miljøfarlige materialer ikke længere en byplanmæssig mulighed. Jordens stadigt forværrede tilstand har gjort det nødvendigt med et paradigmeskift. Boliger bliver i mindre og mindre grad en privatsag. Nye visioner om det fremtidige liv sammen er påkrævet. Funktionalitet og rationalitet spiller også en rolle i det 21. århundrede, men under lidt andre forudsætninger. Arkitekturen tager i dag ikke kun hensyn til menneskets behov, men også naturens.
Fremtidens arkitektur satser på bæredygtighed. To ambitiøse projekter i Beijing og Moskva illustrerer denne udvikling. I den kinesiske metropol planlægger de britiske arkitekter Orproject nu en gigantisk, overdækket have, der kan tilbyde de smogplagede mennesker et åndehul. I den russiske hovedstad vil det New York-baserede firma, Diller Scofidio + Renfro, sågar kombinere forskellige vegetationsformer og klimazoner under navnet "Wild Urbanism". Begge projekter leder således i høj grad tankerne hen på D+Hs filosofi: Building Atmosphere.
Arkitektur med sidste salgsdato

Fremtidens byggeprojekter kan ikke længere tillade sig at nedprioritere naturen, men skal inkludere naturen. Derfor forsker videnskaben i byggematerialer fremstillet af vegetabilske grundstoffer. Der fremstilles allerede biokunststoffer af fornyelige råstoffer i stedet for af mineralsk olie. Disse bestandige polymerer kan med fordel forarbejdes i kombination med 3-D-print og er biologisk nedbrydelige samt kan genanvendes. Også udviklingen af den amerikanske virksomhed Ecovative lyder revolutionerende. Deres bygge- og designmateriale er baseret på svampe. Den skumagtige substans udvindes af affald fra landbruget som f.eks. majsstrå.

Arkitekterne "The Living" fra New York er i øjeblikket i gang med et projekt, hvor et tårn skal fremstilles komplet af svampeskum og kompost. Til gengæld kan arkitekterne dlandstudio fra New York forestille sig haver bestående af mos- og svampearter. Disse svampehaver skal opsuge snavs fra miljøet uden brug af kemi. Første forsøg er allerede foretaget i New Yorks Gowanus-kanal. Svampe, alger og andre naturlige byggematerialer er ikke blot et signal i retning af masseproduktion – men også en tendens til biologisk nedbrydelige bygninger. En ualmindelig dumdristig tanke: Bygningsværker med en tidsfrist.

Ikke desto mindre: Højhuse er kommet for at blive i den nærmeste fremtid. De er det mest effektive middel til at bekæmpe pladsmanglen i byerne. Men hvis man skal bygge højt, så i det mindste af biomateriale. Det var nok det, som den danske arkitekt C. F. Møller og den svenske arkitekt Dinnell Johansson tænkte. De vil i 2023 bygge et 34-etagers højhus i Stockholms midtby, der er bygget komplet af træ. Brandsikring bør helt sikkert også spille en rolle her. Og muligvis tyr de til D+H teknologier.
D+Hs produktmanager arbejder dagligt med løsninger, der ruster byggelederne til fremtiden. Her er der først og fremmest fokus på digitale og modulære systemer. En intelligent teknik, der tænker selv, når det f.eks. handler om tilførsel af frisk luft samt larm- eller solafskærmning. Netop i højhuse er det et varmt emne. Her er det et vigtigt plus, at løsningerne integreres diskret i bygningerne. Og den nye CDC-0252 fra D+H

Interview

Fra bygninger til ikoner

Wolf D. Prix fra COOP HIMMELB(L)AU i et interview.

PANEUM – skatkammer for brødet" i Østrig er et eksempel på futuristisk arkitektur. Stjernearkitekterne COOP HIMMELB(L)AU fra Wien har udviklet bygningen. Wolf D. Prix, CEO og Design Principal, besvarede spørgsmål om fremtidens arkitektur ved den officielle præsentation af bygningen.

HVAD ER DE STØRSTE UDFORDRINGER, SOM ARKITEKTUREN STÅR OVER FOR?

Wolf D. Prix: Hvis man også vil være konkurrencedygtig i fremtiden, så skal man se sig om efter nye byggemetoder. I Kina og Indien arbejder vi f.eks. allerede med robotter til facadebyggeri. Arbejdet med maskiner er ekstremt økonomisk og effektivt, men stiller dog et kæmpestort socialt spørgsmål. Hvis 80 personer skal bruge otte måneder til en bygning, kan det måske i fremtiden være nok med otte personer i en måned, når man bruger robotter. Men hvad skal de 72 andre personer så lave?

Man kan altid spotte problemerne, men alt for sjældent tænkes der over løsninger på dem. En stor del af samfundet er stadig tilbageholdende over for fremskridtet til dels af ideologiske eller af forståelsesmæssige årsager. Derfor er det så vigtigt, at vi har en modig tilgang til udviklingen.

LAD OS TALE OM DE NYE BYGGEMETODER. HVORDAN ARBEJDER ARKITEKTERNE I FREMTIDEN?

Wolf D. Prix: Jeg tror, at 3D-print og -fræsning samt at konstruere med robotter vil præge arkitekturen i de kommende år. Allerede i dag er computeren toneangivende. Vi er i stand til at anvende 3D-programmer og producere renderinger. I princippet kan vi jo tænke hurtigere med computere. Jeg mindes et projekt i Los Angeles, hvor programmet til et arkitektprojekt kørte i to måneder. I dag varer det kun en dag. Dette fremskridt, som man næppe lægger mærke til udefra, bør man sætte yderligere fokus på inden for branchen.

HVILKE MATERIALER KOMMER TIL AT DOMINERE I FREMTIDEN?

Wolf D. Prix: Udfordringerne med økonomi og økologi er vigtige aspekter. Med andre ord, hvad er naturlige materialer? Tegl, ler? I dag kan vi, hvis vi printer i 3D, bygge facader af mange forskellige materialer, der ikke bare er energibesparende, men fungerer i byrummet og allerede har implementeret solenergifolier samt solafskærmningselementer. Men at vi i fremtiden udelukkende bygger af træ, anser jeg for urealistisk. Jeg mener, hvor længe skal et træ vokse, inden det bliver til byggemateriale. På den anden side vil trækonstruktøren ikke udvikle sig, hvis vi kun fremstiller lader og bjælkehuse af træ. Men der findes jo også den mulighed, og PANEUM er en prototype for dette, at man tænker helt anderledes.

Læs mere

I HVOR HØJ GRAD STÅR "PANEUM – SKATKAMMER FOR BRØDET" FOR FUTURISTISK ARKITEKTUR?

Wolf D. Prix: Mange siger, når de ser PANEUM, at det minder om et brød eller en sky. Det var aldrig min hensigt. Jeg ville skabe noget særligt med bygningen, og det mål har vi opfyldt.

Det fritbærende, øverste område består af tredimensionelle CNC-fræsede, millimeternøjagtigt præfabrikerede træmaterialer, der er fint tilpasset med hinanden. De rå overflader på det monterede, krydslaminerede massivtræ skaber en særlig atmosfære i det indvendige rum og øger skatkammerets virkning. Udvendigt er træbygningen beklædt med omkring 3.000 tagspån af rustfrit stål. Med PANEUM har vi skabt verdens første fritbærende trækonstruktion, som sammen med stål vejer næsten det samme som to Airbus-fly.

Med sit unikke formsprog er bygningen også et bevis på, at der kan konstrueres og realiseres frie former i træ. Bygningen krævede store overvejelser og havde, hvis man kun havde bygget den ved håndkraft, med sikkerhed taget 100 år. Men det gælder dog stadig, at manuelt arbejde i arkitekturen naturligvis aldrig helt kan erstattes. For det har udviklet bygningens emotionelle virkning til at starte med. Og rigtig mange modeltegninger er gået forud for dette.

HVORDAN SER FREMTIDENS ARKITEKTUR UD?

Wolf D. Prix: Med de nye byggemetoder vil vi kunne generere komplekse former og figurer, der giver en helt ny oplevelse af arkitekturen. For kun nye geometrier gør bygninger til ikoner. I stedet for begrebet "former" anvender jeg generelt hellere ordet "design". Et design består af en kombination af program, indhold og arkitektonisk form og er forbundet med en følelse. Bygningers emotionelle funktion har vundet kraftigt indpas i de senere år og har stor betydning. Desuden er det opgaven for fremtidens arkitektur – og nu siger jeg noget meget farligt – at skabe et hjemsted. Det vil sige, at vi i byens anonyme net har behov for læsbare bygninger, der kan beskrives, og som folk rundt omkring kan identificere sig med. Ligesom tidligere med paladserne, kirkerne og byanlæggene. Men bare demokratiske og i forbindelse med et åbent samfund.

Bæredygtighed

Få blåt ud af grønt

Blue Buildings styrer tendensen.

Bygninger står for næsten 40 procent af energiforbruget og omkring en tredjedel af CO2-emissionerne i Tyskland. For at gøre dette område mere økologisk blev der i 90'erne indført vurderingssystemer til såkaldte Green Buildings. Internationalt findes der en lang række certificeringssystemer – LEED i Storbritannien, BREEAM i Amerika, DGNB i Tyskland –, der ikke kun tager hensyn til bygningens økologi, men også vurderer økonomiske og sociale aspekter. Udviklingen går væk fra Green Buildings og over til Blue Buildings, hvor der atter er fokus på mennesket i bygningsudviklingen og tages hensyn til bygningens overordnede bæredygtighed.

Fremtidsorienterede produkter og systemer, der på samme tid er både ressourcevenlige og robuste, betegnes i dag som "blue“. "Teknisk fremskridt og bæredygtighed må ikke være i modstrid med hinanden" siger Helmut Senfter, direktør hos EvoBuilding GmbH, et joint venture tilhørende D+H. Virksomheden har specialiseret sig i bl.a. konceptudarbejdelsen, den dynamiske bygningssimulation og realiseringen af Blue Buildings. "Klimabevidst byggeri er ikke automatisk ensbetydende med en lerhytte med stråtag. Der skal udvikles løsninger, der beskytter klimaet uden at gå på kompromis med komforten.“

Nøglen til at løse de sociokulturelle, økologiske og økonomiske krav til nutidens Blue Buildings ligger i en intelligent bygningsautomation. Den integrerer alle relevante systemer med hinanden, som kan styres overordnet. Kernen her er ofte den automatiserede CO² regulerede naturlige ventilation. Bygningsafkølingen foregår vha. den naturlige ventilation via den energibesparende nattekøling. For år tilbage regnede man hhv. klimaanlæg og maskinel ventilation for fremskridtsvenlig teknologi. Ud fra et bæredygtigt perspektiv er det ikke længere tilfældet i dag. De er blandt de største energifråsere i bygningen, er forbundet med høje investerings- og vedligeholdelsesomkostninger samt bidrager ofte til menneskers utilpashed. "Den bæredygtige og fremtidsorienterede arkitektur er først og fremmest karakteriseret ved, at den med begrænsede ressourcer og energi gør en bygning så komfortabel som overhovedet muligt" siger Helmut Senfter.

Systemet med den automatiserede naturlige ventilation er baseret på trykforskelle. Varm, brugt luft stiger op og føres takket være termikken, der virker som en motor, ud af bygningen via åbninger i taget eller facaden. Vinduesmotorerne med fuldautomatisk åbning og lukning fra D+H sørger for et behageligt indeklima afhængig af vejrlig både dag og nat. "Her bliver hvert eneste bygningsafsnit inddraget, da vinduer i en bygning kan tilpasses efter hinanden og også varmeanlæg er koblet til friskluftstyringen", siger Christoph Kern, CSO hos D+H Mechatronic AG. "Derved kan man spare op til 60 procent energi."

Mobilitet

Scotty, beam me up!

Science-fiction bliver virkelighed.

"Scotty, beam me up" – Captain Kirk og hans crew på 400 mand suser med warp-drive gennem mælkevejen, styrer mod fremmede planeter og beamer sig ud fra rumskibet til mange eventyrlige steder. Kaptajnen på Enterprise griber hele tiden fat i sin trådløse kommunikator med smart klapfunktion, taler med hovedcomputeren eller overvåger missionskritiske data på en lille mobilenhed. Mange af de teknologier, der dengang blev vist i science-fiction-film, virkede utopiske. Da Star Trek-serien blev vist første gang den 8. september 1966, var det umuligt at forestille sig et så stort teknisk fremskridt. I dag anvendes de fleste af disse teknologier i praksis.

Hollywood-instruktør som fremtidens foregangsmand

Hvad enten det handler om at flyve med lysets hastighed gennem galaksen eller om flyvende biler i morgendagens megacities: Så er især teknologier og scenarier, der gengiver fremtidens mobilitet, et yndet stilmiddel for filmmagerne til at skabe et billede af, hvordan vores liv ser ud flere årtier ud i fremtiden. Men flyvende køretøjer ligger ifølge forskerne slet ikke så langt ude i fremtiden. Transporttjenesten Uber arbejder bogstaveligt talt på højtryk med svævende biler. Til dette formål har den amerikanske virksomhed indført deres egen flyvende flåde. Sammen med dit team vil Moore i 2020 gøre det første flyvende motorkøretøj ved navn Puffin tilgængeligt.

Det bliver muligt at beame mennesker

Hver gang Captain Kirk og hans team med Scotty lod sig beame til ukendte planeter, bankede mange sci-fi-fans hjerte hurtigere. Men realisterne ryster dog ofte på hovedet. Men det ville jo være skønt, hvis man bare kunne stige ind i et transportmiddel og vupti blive beamet hen til ens foretrukne feriested. Eller som montør komme til en byggeplads i løbet af nogle sekunder. Ifølge den polytekniske forsker dr. Hubert Zitt findes der ingen grund til hovedrysten. Han har en teori: Ved et uændret teknisk fremskridt bliver teleportering muligt om cirka 140 år. Og når man ser på udviklingen af datalagring, så ligger det slet ikke så langt ude i Star Trek-galaksen. I løbet af de seneste 25 år er lagerkapaciteten steget årligt med cirka 60 procent. Harddiske med 1 terrabyte var for få år tilbage stadig usædvanligt store, i dag er de standard. Hvis man indregner denne udvikling, kan de datamængder, som et menneske består af, lagres, mener forskeren, der underviser på faghøjskolen i Kaiserslautern.

Fritid

Det ultimative kick

Volcano surfing, highlining og wingsuit flying hører til fremtiden.

Fritidsalderen er stadig ung endnu. Præcis så ung, at ordet "fritid" var med i ordbøgerne for første gang i 1929. Et ord, som man ikke havde turde drømme om hundrede år tidligere. Dengang bredte den industrielle revolution sig over landet, og på dette tidspunkt fandtes der kun ét livsindhold for de fleste: arbejdet. Også selvom de udmattede, hårdtarbejdende arbejdere dengang ikke kunne forestille sig det. I deres arbejde var der allerede grobund for den senere fritid. For i takt med arbejdstimerne så steg det tekniske fremskridt. Og med det tekniske fremskridt steg levestandarden – og dermed fritiden. Basis for vores moderne økonomi og samfund var skabt.

Fremskridtet har forvandlet vores liv markant. Sammenlignet med det 19. århundrede arbejder de fleste mennesker i dag kun halvt så længe. Hvor fører denne udvikling hen? Er arbejdet ved at forsvinde? Og ønsker vi det overhovedet? Arbejde, som vi kan lide at udføre, er i sidste ende et element, der giver vores liv mening. At kunne bruge hele tiden udelukkende på sig selv, kan måske lyde som en tillokkende idé. Men hvis noget står ubegrænset til rådighed, mister det hurtigt sin værdi. Det gælder formentlig også for fritiden.

I vore dage stræber stadig flere mennesker efter en ligevægt, når det handler om at fordele fritid og arbejde. Work-life-balancen er et begreb, som mange virksomheder tager alvorligt – også D+H. Derfor giver D+H mulighed for en arbejdstidsregistrering og flextid , så medarbejderne derved kan indrette arbejds- og familielivet på en fleksibel måde.

1

2

3

4

5

6

7

Livsrum

March afsted til Mars

Bliver vi snart marsboere?

Planeten, der ligger cirka 270 millioner kilometer fra jorden, bliver undersøgt stadig mere intensivt. Nu gælder det bare ikke længere om at opdage marsboere. I højere grad forskes der i de muligheder, som vi mennesker har for selv at bo på Mars. For mennesket virker til at være fast besluttet på at flytte til Mars. Det kan skyldes overbefolkning, miljøødelæggelse, frygt for atomkrig eller eventyrlyst. Der findes mange grunde til, at mennesker længes efter en anden planet.

Siden 1960 har der været cirka 40 forsøg på at undersøge Mars med ubemandede missioner. Og over halvdelen er mislykkedes. Men et af de seneste projekter giver anledning til håb. Den 6. august 2012 landede "Curiosity" på Mars og skulle lede efter spor af kulstof – som er basis for alt liv. Denne missions opdagelser var værdifulde. Kemikalier, der blev fundet i klippespalter, tyder på, at der engang fandtes meget ilt på Mars – og Mars derfor kunne ligne jorden en hel del.

Dertil kommer, at der findes vand på Mars. Men her er dog alt for koldt og tørt til liv. Årsagen til de ugæstfri betingelser er solarvindene. For i modsætning til jorden har Mars intet magnetfelt, der beskytter atmosfæren. For at "terraforme" Mars skulle der altså først og fremmest være en højere temperatur. Men hvis der er noget, som mennesker kan, så er det: at opvarme en planet. Derfor fik forskere hos NASA den idé, at transportere et kolossalt magnetisk skjold ud i universet, der skulle overtage funktionen fra magnetfeltet. Det var således målet at få det atmosfæriske tryk og dermed temperaturen til at stige. Den nordlige polarkappe ville smelte, så der kunne dannes floder og have. Det lyder ganske vist som sci-fi, men ambitionerne er store. Og i 2016 talte den daværende amerikanske præsident Barack Obama om, at der skulle lande astronauter på Mars i år 2035.

Automatisering

På vej til Robo Sapiens?

Mellem frygt og glæde.

I mange film og bøger er mennesker skeptiske over for robotterne og frygter dem. Er dette med god grund? Meningerne er forskellige. Tilhængerne henviser til de mange muligheder, der findes ved et digitaliseret liv, modstanderne advarer imod farerne ved en selvstændiggjort kunstig intelligens. Faktum er: Robotter er i dag uundværlige hjælpere i forbindelse med alle opgaver, der medfører ekstrem monotoni eller store farer. I fuldautomatiske produktioner kan man eksempelvis ikke længere undvære maskinarme, f.eks. i bilindustrien. Transportrobotter byder ikke kun på værdifuld hjælp i industrien, men også i farlige eller uvejsomme områder. Her hjælper de med eftersøgningsarbejder i sammenstyrtede bygninger eller ved minerydning. Robotfartøjet "Curiosity" sendte os f.eks. billeder fra Mars.

Fremtiden er nok ikke længere til at forestille sig uden kunstig intelligens og automatisering. Som en progressiv virksomhed skal man investere i fremtiden og dermed også i de nyeste teknologier og løsninger, der i højere grad arbejder selvstændigt. Med den konsekvente udbygning af automatiseringen i produktionen har D+H allerede i 2016 taget et vigtigt skridt ind i fremtiden. Således har den mellemstore virksomhed f.eks. investeret i et topmoderne profilbearbejdningscenter. Gennemløbsbearbejdningscentret skærer, fræser og borer fuldautomatisk aluminiumshusene til D+H motorerne – og det sker i løbet af ganske få sekunder. Den nye maskine halverer dermed produktionstiderne. Så ikke bare nutidens, men også fremtidens kunde er overbevist.

Læs mere

Robotten spiller en stadig større rolle i dagligdagen. De findes allerede; robotter, der laver mad, gør rent og spiller fodbold. For kort tid siden opfandt en amerikaner en robot, der kunne luge ukrudt, og som kunne udføre sin opgave selvstændigt og takket være solenergi også vedvarende. Men på trods af alle fremskridt er robotternes bevægelser begrænsede, og de udfører opgaver, der omfatter et ganske overskueligt anvendelsesområde. Men for at robotter kan optræde som reelle kollegaer, skal de først og fremmest være en ting: selvlærende. Det arbejder softwareudviklere i øjeblikket med højtryk på. De lader robotter indsamle data vha. sensorer, hvor de registrerer deres omgivelser og kan reagere, når der sker noget uventet. Dertil kommer, at de allerede efterligner menneskers bevægelser. Det er nok kun et spørgsmål om tid, før mennesker og robotter arbejder side om side. Sådan skrev brancheplatformen "INGENIEUR.de" i maj 2017 om udviklingen af en robotbaseret co-pilot fra en amerikansk luftfartsvirksomhed. Endnu er verdenerne mellem menneske og maskine adskilt. Om vi stadig vil opretholde denne adskillelse, afhænger kun af os.

Denne browserversion understøttes ikke længere af os.

Fremtid

Profeti med garanti

En udflugt til det sikre.

Arkitektur

Hvad kan vi bygge på?

Hvad fremtidige byggeprojekter kan tilbyde og hvad skal de kunne præstere.

Interview

Fra bygninger til ikoner

Wolf D. Prix fra COOP HIMMELB(L)AU i et interview.

Bæredygtighed

Få blåt ud af grønt

Blue Buildings styrer tendensen.

Mobilitet

Scotty, beam me up!

Science-fiction bliver virkelighed.

Hollywood-instruktør som fremtidens foregangsmand

Det bliver muligt at beame mennesker

Fritid

Det ultimative kick

Volcano surfing, highlining og wingsuit flying hører til fremtiden.

Livsrum

March afsted til Mars

Bliver vi snart marsboere?

Automatisering

På vej til Robo Sapiens?

Mellem frygt og glæde.

Vinduer & akustik

Sådan lyder fremtiden

Uddannelse

Job + Karriere

Produktion

Kvalitet + præcision

D+H service- og salgspartner

CDC-0252-0800-1-ACB

CPS-M1-S

RT 45

SNT 2

Fremtid

Profeti med garanti

En udflugt til det sikre.

Arkitektur

Hvad kan vi bygge på?

Hvad fremtidige byggeprojekter kan tilbyde og hvad skal de kunne præstere.

Interview

Fra bygninger til ikoner

Wolf D. Prix fra COOP HIMMELB(L)AU i et interview.

Bæredygtighed

Få blåt ud af grønt

Blue Buildings styrer tendensen.

Mobilitet

Scotty, beam me up!

Science-fiction bliver virkelighed.

Hollywood-instruktør som fremtidens foregangsmand

Det bliver muligt at beame mennesker

Fritid

Det ultimative kick

Volcano surfing, highlining og wingsuit flying hører til fremtiden.

Livsrum

March afsted til Mars

Bliver vi snart marsboere?

Automatisering

På vej til Robo Sapiens?

Mellem frygt og glæde.

Vinduer & akustik

Sådan lyder fremtiden

Uddannelse

Job + Karriere

Produktion

Kvalitet + præcision

D+H service- og salgspartner

Cookie-Indstillinger